Castello di Uviglie, Monferatto, Piemonte

Barbera’en ”Le Cave” fra Castello di Uviglie har vi i 7vini kendt nogle år, da vingården netop blev kendt for denne vin i Gambero Rosso guiden ”Berebene Low Cost 2010” med 3 glas. I 2013-udgaven har det atter opnået 3 glas. Castello di Uviglie er en historisk slotsejendom (fra 1239-70) med landbrug- og vinproduktion, der går helt tilbage middelalderen (1491!). Vingården med ca. 25 hektar vin er placeret i Monferatto – det andet store Barbera-område i Piemonte efter Barbera d’ Alba (ligger mellem Milano og Alba). Barberaen er konge hos Castello di Uviglie, hvor den nuværende ejer Simone Lupano har valgt at fokusere sine topvine på denne røde drue. Og det har givet resultater – også anerkendt internationalt. Udover Le Cave produceres 3 andre Barbera vine, Grignolino og enkelte hvide vine på de sydvendte skråninger, med en kalk- og lerholdig jord. Og terroir kan smages her og vi glæder os til at præsentere de kraftfulde Barberaer for jer

Castello di Uviglie, Barbera ”Le Cave” DOCG

Fakta om vinen: En karakterfuld Barbera fra Monferrato med masser af kraft og spicy noter, hvor man fornemmer jordbundsforhold og en fermentering i stål- og cementtanke. Vinen lagres derefter 12 md. på fransk eg og ca. 3 md. på flaske, der giver rundhed og fylde. Bouqueten er flot med den mørke, næsten blålige Barbera farve og en lang fyldig eftersmag. Vinen har tydelige men behagelige tanniner, så rammen for et rigtig godt glas vin til prisen er skabt
Le Cave passer fint til mange af vinterens retter – rødt kød, lam, vildt, rodfrugter, gryderetter, kraftige saucer og oste mv.  Bør åbnes i god tid inden servering – og helst dekanteres. Kan drikkes helt ung, men også gemmes nogle år.

Druer: 100 % Barbera
3 glas i Gambero Rosso
Indhold: flaske 0,75 l , Alkohol: 14,5%
Website: www.castellodiuviglie.com

Castello di Uviglie, Pico Gonzaga, Barbera Sup. DOCG

Fakta om vinen: Dette er en majestætisk Barbera og Castello di Uviglies topvin – så fås en kraftfuld Barbera ikke bedre. Pico Gonzaga produceres kun på de bedst udvalgte druer. Den maloaktiske fermentering sker i træ ved 20C, hvorefter vinen lagres på store franske tonneaux fade (500 lt) i mindst 20 md. Afsluttes med 6 md. på flaske. Vinen har markante tanniner, som ikke er for dominerende i den krydrede bouquet og den meget lange eftersmag. Pico Gonzaga kan drikkes nu efter dekantering, men vinder klart ved et par år i kælderen. Passer til kraftige kødretter, steaks, lam, vildt, gryderetter, ost mv.  Bør åbnes i god tid inden servering.

Druer: 100 % Barbera
3 glas i Gambero Rosso
Indhold: flaske 0,75 l , Alkohol: 14,5%
Website: www.castellodiuviglie.com

Castello di Uviglie, Barbera, Bricco Del Conte DOC
 
Fakta om vinen: Dette er lillebroren til ”Le Cave”. Bricco Del Conte er en ungdommelig og kraftig Barbera fra Monferrato med spicy noter, der er let drikkelig nu og de næste par år.
Vinen har markante tanniner, som ikke er for dominerende i den krydrede bouquet med mellemlang eftersmag. Bricco Del Conte bør drikkes ung, men kan også gemmes et par år.
Passer til rødt kød, lam, pastaretter med kød, gryderetter, ost mv.  Bør åbnes i god tid inden servering.

Druer: 100 % Barbera
1 glas i Gambero Rosso
Indhold: flaske 0,75 l , Alkohol: 14%
Website: www.castellodiuviglie.com

Castello d’Uviglie, 1491, Monferrato Rosso DOC 

 
Fakta om vinen: Her er tale om en speciel rødvin lavet på den sjældne drue Albarossa, som måske trives allerbedst i Monferrato-området. Albarossa er oprindeligt en krydsning mellem Barbera og Nebbiolo (dog viser nyere DNA-tests, at det måske i stedet var en sjælden fransk druesort og ikke Nebbiolo). Uanset den tekniske sammensætning har vinen meget af Barberaens frugt og kraft (mørk farve og let krydret), men også Nebbioloens elegance. Fermentering sker kun på trætanke og lagres efterfølgende på fransk barriques i min. 20 md. En harmonisk vin med ikke for dominerende tanniner, der passer fint til italienske retter, fx kødretter eller en kraftig risotto og modne oste. Prøv den!

Druer: 100% Albarossa
2 glas i Gambero Rosso, Bibenda: 4 klaser, 2 glas i vinhulen.dk
Indhold: Helflaske 0,75 l.  Alkohol: 13,5%
Website: www.castellodiuviglie.com

Castello d’Uviglie, Ninfea Chardonnay, DOC, 2015

Noget utraditionelt er her tale om en frisk og fyldig hvidvin fra Piemonte lavet på 100% Chardonnay. Simone Lupani hos Castello formår med denne vin at opnå en god frugt og syrebalance, hvor man fornemmer de kølige vintre i Monferrato området med de kalkholdig vinmarker. Vinen fermenteres delvist i ståltanke samt i egetræsfade, hvorefter den lagres i nogle måneder på ståltanke.

Det gør, at vinen får en fin balance med noter af bl.a. pærer, mandler – og passer fint til mange typer retter, bl.a. fjerkræ, fisk og skaldyr m.m. Her får man et dejligt glas vin til en rimelig pris. Vinen skal drikkes forholdsvis ung, men den kan godt ligge nogle år. Anbefalet er en serveringstemperatur på 10-12 grader.

Druer: 100% Chardonnay
Indhold: flaske 0,75 l, alkohol: 12,5%
www.castellodiuviglie.com

 

Castello d’Uviglie, Le Cave Extra Brut Mill

 Fakta om vinen: Her er tale om en sprød blanc de noir fra Monferratto i Piemonte. Denne vin er ikke typisk for området, men her er tale om en flot Spumante lavet på Champagne-metoden. Vinen lagres samlet ca. 4 år i de gamle kældre ved 12oC. Den matcher fint meget dyrere franske kollegaer med både sprødhed, tørre frugtnoter og intensitet, der afsluttes med en dejlig frisk og lang eftersmag. Kan nydes til både aperitif, forretter og udvalgte desserter, eller når noget skal fejres

Druer: 65% Pinot nero og 35% Chardonnay
2 glas i Gambero Rosso, Bibenda: 4 klaser
Indhold: 0,75 l,  Alkohol: 12,5%
Website: www.castellodiuviglie.com