Peter Zemmer, Alto Adige

I 7Vini har vi set frem til at præsentere jer for Peter Zemmer’s fremragende vine fra Alto Adige regionen – lokalt kaldet Südtirol – i det nordligste Italien, hvor de mikroklimatiske forhold i Dolomitterne frembringer nogle af Italiensk bedste hvidvine. Det er vine med mineralitet, frisk syre og dejlige frugtnoter og en lang eftersmag. Specielt var vi fundet en super Chardonnay og en Pinot Grigio, som er et bekendtskab værd. Samtidig må de ranke rødvine fra området ikke undervurderes – og ingen tvivl om at Alto Adige er Italiens bedste vinregion for Pinot Noir.

På familievingården Zemmer har man produceret kvalitetsvine siden 1928 og gennem det seneste årti har Peter Zemmer moderniseret vingården med nye innovative tiltag, både i marken og i vinproduktionen. Man råder i dag over 65 ha med en årlig produktion på ca. 500.000 flasker. I samme periode er en række nye vine blevet introduceret på egnstypiske druer, hvilket har resulteret i flere internationale udmærkelser – bl.a.  en flot sølvmedalje for deres Pinot Grigio i Decanter 2017. Med få ord er Peters fokus at producere naturlige vine, der afspejler det lokale terroir i bjergene, samtidig med at vinsortens fulde karakter fremkommer i de autentiske vine fra Bassa Atesina – det sydligste vinområde i Alto Adige (kun 1 times kørsel nord for Gardasøen).

Vi har valgt at hjemtage en god håndfuld vine fra Peter Zemmer baseret på druerne Pinot Grigio, Pinot Bianco, Chardonnay, Müller Thurgau og Pinot Noir samt en Spumante vin – også lokalt kaldet sekt. Det er alle vine til meget fornuftig pris, der passer specielt til den danske sommer, og som bør drikkes forholdsvis unge.

Peter Zemmer Pinot Bianco Punggl DOC

Fakta om vinen: En rank Pinot Bianco (Weissburgunder) med en frisk syrebalance og fine noter af grønne æbler, blomster mv., der slutter i en lang fyldig og mineralsk eftersmag. Et super glas til aperitif eller de lette fiske- og skaldyrsretter. Druerne hentes fra markerne i dalen tæt på Alto Adige floden og fermenteres delvist i ståltanke og på store egetræsfade. Efter nogle måneder opnår vinen sin fulde elegange og frigives.

Druer: 100% Pinot Bianco
2 glas i Gambero Rosso
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 13.5%
http://www.peterzemmer.com/

Peter Zemmer Pinot Grigio DOC

Fakta om vinen: En dejlig Pinot Grigio med fyldige frugtnoter (bl.a. pære og melon), en fyldig eftersmag og fin syrebalance gør, at denne vin passer til mange situationer – både med og uden mad (fx god til grillmad). Vinen er produceret på druer fra de bedste marker, kendetegnet ved en meget kalkholdig jordbund med både sten og sand. Mosten fermenteres i ståltanke ved 18C og vinen kan efter nogle måneders modning frigives til salg. Kan fint gemmes et par år.

Druer: 100% Pinot Grigio
2 glas i Gambero Rosso, Decanter Gold Award 2017
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 13,5%
http://www.peterzemmer.com/

Peter Zemmer, Müller Thurgau, DOC

Fakta om vinen: Denne fine Müller Thurgau vin fra Peter Zemmer er ny i vores sortiment: Det er en dejlig og rank vin med gode frugtnoter, syrebalance og mineralsk finesse. Müller Thurgau er oprindelig en gammel krydsning af druerne Riesling og Madeleine Royal. Druerne dyrkes i 800ms højde på terrasser med i kalkholdig jord. Højden passer druesorten perfekt, der giver optimale vækstbetingelser med masser af sol. For at forstærke frugtnuancerne i vinen gennemføres en længere kold maceration i kælderen med efterfølgende fermentering på ståltanke. Det er en frisk hvidvin, som passer fint til skaldyr, fjerkræ, vegetariske retter, som aperitif – eller prøv den med et udvalg af oste. Bør serveres ved 10-12c og kan gemmes i 3-5 år.

Druer: 100% Gewürztraminer
2 glas i Gambero Rosso
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 12.5%
Website: http://www.peterzemmer.com/

Peter Zemmer, Chardonnay Buchholz, DOC

Nu har vi igen en Chardonnay i programmet, denne gang en vin fra Peter Zemmers toplinje af vine. Spørger man Peter Zemmer, hvilken vin han er mest stolt af at have lavet, så er det hans Chardonnay vine. Netop mikroklimaet i Salorno dalen giver druerne optimale betingelser med god ventilation og masser af sol. Druerne bevarer dermed deres friskhed og gode syrebalance. Druerne ligger nogle timer på skallerne inden de fermenteres på store egetræsfade. Den unge Chardonnay er ensbetydende med gode frugtnuancer med bl.a. banan og melon, en flot grøngul farve samt behagelig fylde, tørhed og eftersmag.

Vinen passer til rigtig mange måltider – ikke mindst mange forretter, fra vegetabilsk minestrone til spaghetti med muslinger; exceptionel med fiskeretter eller hvidt kød. Prøv den også med hvide asparges i sæson – et super match! Vinen serveres ved 10-12o C og kan fint gemmes i 3-4 år.

Druer: 100% Chardonnay
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 13.5%
Website: http://www.peterzemmer.com/

Peter Zemmer Pinot Noir DOC

Fakta om vinen: En elegant Pinot Noir med fine tanniner, en god syrebalance og lang eftersmag. En forførende vin med dejlig fyldige frugtnoter af let syrlige kirsebær og modne skovbær, hvor man på behagelig vis fornemmer jordbund og de specielle klimatiske forhold i Alto Adige. Druerne til vinen kommer fra marker i 1000 m. højde. Fermentering sker over 7 dage med skinkontakt, hvorefter 70% af vinen lagres på store egetræsfade mens de 30% puttes på franske barriques op til 12 måneder. Sluttelig lagres vinen nogle måneder på flaske før frigivelse. En frugtig vin med stor elegance er skabt.

Et super glas vin til mange retter – både lette-medium kødretter, laks og kylling – og genial til stegt tunJ Passer også fint til et glas uden mad. Vinen kan lagres 6-8 år iflg. Peter Zemmer og bør nydes let afkølet.

Druer: 100% Pinot Noir
Indhold: flaske 0,75 l, 1Alkohol: 13%
http://www.peterzemmer.com/

Peter Zemmer, Pinot Noir Riserva Vigna Kofl, DOC

Fakta om vinen: Dette er Peter Zemmers absolutte enkeltmarks topvin, der kommer fra vinmarker i over 1000ms højde i nærheden af Aldino. Markens sydlige position og kalkholdige jorde med ”dolomite limestone” og klippesten giver druerne til denne Riserva de ideelle vækstbetingelser. Det er vin med stor elegance og harmoni, der fint kan matche de store Pinot Noir vine fra førende områder. Fermentering sker over 7 dage med god skinkontakt gennem løbende cirkulation, der giver vinen både god farve og frugt. Riservaen færdiggøres derefter 12 md. på franske barriques og 6md på ståltanke. Inden frigivelse lagrer vinen yderligere 6md på flaske. Denne fantastiske vin opnår dermed en flot elegance med god fylde og fremhævede noter af mørke bær og syrlige kirsebær – der bare bliver ved. Det er et super glas vin til en fornem middag med alle typer af kød, vildt, mellemkraftige vegetarretter – som f.eks. en svamperisotto. Vinen serveres gerne ved 16-18 grader C og kan fint gemmes i op til 10+ år.

Druer: 100% Pinot Noir / Blauburgunder
2 glas i Gambero Rosso
Decanter: 96 point og Guld
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 13.5%
Website: http://www.peterzemmer.com/

 

Peter Zemmer Spumante Brut Millesimato

Fakta om vinen: En dejlig frisk cuvée med fine blomster- og frugtnoter produceret på Chardonnay og Riesling druer. Vinen har fine afbalancerede bobler, en dejlig lethed med en tør eftersmag, der ikke bliver knastør (Brut). Vinen produceres efter Charmat-metoden (2. gæring i trykkammer), der også er den mest almindelige i Prosecco-området. En fin Spumante til hverdagens hyggestunder og spontane fejringer.

Druer: Kombination af Riesling og Chardonnay
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 13%
http://www.peterzemmer.com/