7Vini valgte under vinturen til Umbrien i 2018 at hjemkøbe vine fra Fratelli Pardi. Vingården ligger i Montefalco, som er lige i hjertet af Sagrantino druens hovedudbredelsesområde. Som mange af vore andre gårde er Pardi en mindre familieproducent med en historie helt tilbage til 1919, men som først i 2002 begyndte selv at producere og markedsføre deres vine. Hoveddruen for Pardi’s røde vine er selvfølgelig Sagrantino.

7Vini har indtil nu med succes haft 6 af gårdens vine på hylden: 2 hvidvine på druerne Grechetto og Trebbiano, 3 rødvine på bl.a. Sagrantino og 1 dessertvin ligeledes lavet på Sagrantino. Vi har netop fået nye årgange hjem af disse vine, og vi har samtidig valgt at tage yderligere to topvine hjem fra gården: Hvidvinen Spoleto Trebbiano Spolentino DOC i årgang 2019 og 2021 og rødvinen Rosso Riserva DOC 2019. De to sidstnævnte vine udgør sammen med rødvinen Sacrantino gårdens 3 topvine, Rosso Riserva endda med 3 glas top ratingen i Gambero Rosso.

7Vini har ved to gange haft Paola fra vingården på besøg og introduceret Pardi’s vine til winemaker dinners. Her har vi og vore kunder igen fået bekræftet Pardi vinenes høje kvalitet. Udfordringen ved at være en lille vingård med vine af høj kvalitet er, at gårdens 11 ha vinstokke og årlige produktion på ca. 60.000 flasker ikke rækker langt – resultatet er at vi kun kan skaffe nogle af vinene i vores sortiment i begrænset omfang og ikke igen før næste årgang vil være klar i løbet af forår og sommer 2023.

Tag et kik i vores vinbutik på https://www.7vini.com/butik/ eller på https://www.7vini.com/pardi-umbrien/ hvis du vil vide mere om vinene eller gården