Carvinea er en af 7Vini’s bedst sælgende vingårde. Vingården ligger i Apulien i det sydlige italien – vi kender geografisk Apulien som italiens hæl. Vinene bærer præg af det syditalienske klima og er fyldt med sol og varme. Mest kendt fra området er rødvinsdruerne Primitivo og Negroamaro, men Carvinea dyrker også andre lokale druer til deres vine, nemlig Aglianico, Montepulciano og Ottavianello.
Vi præsenterer selv Carvinea således på hjemmesiden: Carvinea er en spændende vingård fra støvlehælen – i Apulien tæt på Brindisi. Vingården er resultatet af vores vintur til Syditalien sommeren 2019. Vi har valgt at hjemtage et udvalg af vine alle med fine ratings. Du kan glæde dig til vinene fra Carvinea, hvor vi har fundet den helt rigtige udgave af Primitivo og Negroamaro – de altdominerende druer i Alto Salento området, hvor dyrkningsbetingelserne er gunstige med masser af sol og havet tæt på. Carvinea er en mindre producent i Carovigno med kun 16 ha. og en produktion på ca. 35.000 fl. Ejeren Beppe Di Maria har i tæt makkerskab med enolog/winemaker Riccardo Cotarella opnået flotte resultater med sine vine siden opstarten for ca. 20 år siden. Områdets vinhistorie går dog tilbage til 1500-tallet. Druerne er økologisk certificerede hos Carvinea med minimal intervention fra vinplante til vinflaske.
7Vini har lige nu et udvalg på 7 vine på lager fra Carvinea, som vil udgøre stammen i smagningen inklusive et par topvine fra gården. Vi arbejder på at få en topvin eller to mere hjem fra gården til smagningen, som måske kan blive en del af vores sortiment – i alt har gården 13 forskellige vine i sortimentet. Sammen med vinene har vi forberedt en årstidsmenu fra Teddy by Bjørn i Hillerød – en restaurant som flere at jer vil kende fra tidligere arrangementer.
Menuen på aftenen ser således ud:
Arrangementet bliver afholdt på adressen Rørmosevej 24, Birkerød og finder sted torsdag den 7. marts kl. 18 – 22. Prisen for arrangementet er kr. 695,- per person.
Tilmelding sker ved at sende en mail til info@7vini.com med navn og antal deltagere. Tilmeldingen er gældende, når den er blevet bekræftet af 7Vini og den fremsendte faktura er blevet betalt. Der vil være ca. 35 pladser til arrangementet.
Vi ser frem til at se mange af jer den 7. marts