7Vini ved Steen og Kjeld besøgte for første gang som firma årets Vinitaly messe i Verona i starten af april. Vinitaly er en af verdens største vinmesser i år med 4.270 udstillere og 128.000 besøgende fra 142 lande. Et besøg på messen kræver god planlægning og stor disciplin omkring smagning af (mange) vine.
Vi fik under vore 2½ dage på messen besøgt 9 af vore 10 italienske vinleverandører, den sidste var ikke tilstede. Vi fik bl.a. smagt nye årgange og kan med stor glæde meddele, at de fuldt ud levede op til tidligere årgange og i nogle tilfælde endog lover endnu bedre kvalitet. Desuden besøgte vi en antal nye mulige leverandører og planlægger allerede inden sommerferien at importere nogle spændende vine fra en producent i Alto Adige i Norditalien – vi vil bl.a. byde på en Riesling og en Pinot Noir
Messen var en stor oplevelse men også et overflødighedshorn af vine. Vi nåede under besøget at smage et pænt stykke over 100 vine.