De fleste af os skal jo lige vænne os til, at temperaturerne har fået et nyk nedad, samtidigt med at antallet af timer med lys er stærkt dalende – med andre ord, det er blevet efterår på godt og ondt. På madsiden fylder svampene, kålene og de lidt mere krydrede og tungere retter måske lidt mere. Det faktum inviterer til ændrede vinvalg – det er netop det, som vi sætter fokus på ved det kommende garagesalg, som finder sted:
Tirsdag den 10. oktober kl. 17.00 – 19.00
Rørmosevej 24, Birkerød
Du kan forvente at smage 4-6 udvalgte vine af Pinot Noir, Barbera og Nebbiolo fra det nordlige Italien. Vi vil bl.a. åbne vores Langhe Nebbiolo 2022 fra Morra-gården – det er bare en superlækker vin. Og selvfølgelig vil vi også byde på et par udvalgte hvidvine.