Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kom til Vinlager-smagning onsdag den 30. august

30/08/2023 @ 17:00 - 19:00

Free

Sommeren synger på sidste vers, og vi må indse, at vi er på vej mod mørkere og køligere tider – selvom den danske sommer i år ser ud til at “have øvet sig” på det allerede i august.

Vi åbner garagen igen onsdag den 30. august – NB: ikke en torsdag denne gang – for smagning af et udvalg af vine med fokus på nye årgange og vine netop landet fra Montepulciano gården Le Bertille. Vi skriver selv sådan om Le Bertille på vores hjemmeside: “De sidste par år har vi været på jagt efter den rigtige Vino Nobile producent – det er nu lykkes. Vingården Le Bertille er lidt af et scoop – det er super vin til meget rimelig pris. Læg dertil at vingården har den rigtige størrelse i forhold til vingårde, som vi gerne vil arbejde sammen med, og er et familieprojekt – alt det vi godt kan lide!”.

Vi vil have 3 vine fra Le Bertille åbne til smagning: Den nye Rosévin Toscana Rosato samt de to kendte rødvine Rosso di Montepulciano og Vino Nobile di Montepulciano, hvor især Vino Nobile tidligere har været et hit.

Desuden har det netop været international Pinot Noir dag, så det kalder ligeledes på smagning af vore to Pinot Noir vine fra Peter Zemmer og Zorzettig. Derudover åbner vi andre vine, som vi synes passer fint til det kommende efterår. Vi vil som sædvanligt byde på lidt at spise til.

Vi vil desuden have nogle vine i mindre mængde, som vi tilbyder til reduceret pris – så der bliver  mere plads på lageret til nye indkøb.

Så er det bare med at ”kridte skoene”, komme op af sofaen og afsted til garagen:

Onsdag den 30. august kl. 17:00 – 19:00
på Rørmosevej 24, Birkerød

Vi ser frem til at se mange af jer – og tag gerne familie, venner eller naboer med.

Detaljer

Dato:
30/08/2023
Tidspunkt:
17:00 - 19:00
Pris:
Free
Begivenhed Kategori:

Sted

Rørmosevej 24, 3460 Birkerød

Arrangør

7Vini Garagen