Vi er rigtig glade for at kunne præsentere jer for et winemaker arrangement på Rørmosevej 24 i Birkerød inden julemåneden for alvor sætter ind. Det er lykkes os at få Jessica fra Fratelli Pardi til at komme til København for at deltage denne aften. Arrangement starter kl 18.00 og forventes at slutte ved 21.30-tiden. Det glæder vi os rigtig meget til.

Siden vi introducerede Pardi i forsommeren er det gået stærkt med salget af de i alt 5 vine, som vi har taget hjem fra gården. Vi har fornylig fået en ny palle hjem og er klar med friske forsyninger til eventen – bl.a. den nye årgang af topvinen Sacrantino Sagrantino med 3 glas i Gambero Rosso. Der bliver også smagning af deres lækre røde Passito og et par andre vine fra sortimenten, så vi kan komme i julestemning.

Brødrene Pardi er en mindre producent med en lang Sagrantino historie, der oprindeligt går tilbage til 1919. Senere overtog tekstilproduktion familiens fokus og druerne blev hovedsageligt solgt videre. Først i 2002 åbnede man igen egen vinproduktion og tradition videreføres nu i fjerde generation med stor anerkendelse.

Vingården ligger som den eneste meget tæt på centrum af Montefalco med kun 11 ha marker næsten inde i byen. Pardi er en vingård, som flere eksperter vurderer har et endnu større potentiale, og vi er stolte af at have dem i folden. Er man til elegante vine med stor kraft, harmoni og struktur skal man prøve Sagrantino vinene.

Traditionen tro vil vi servere en tasting menu til vinsmagningen, hvor der allerede nu er mulighed for at book jeres pladser. Tilmeldning foregår på info@7vini.com og prisen er for denne aften kun 495 kr./person. Tilmelding er først gyldig ved samtidig indbetaling på konto 5043-0001414718. Husk at oplyse navn, telefonnummer, e-mail adresse samt det antal personer der er betalt for.

Vi glæder os til at se jer til denne specielle aften i selskab med Jessica fra Pardi.