Trappolini, Lazio

Azienda Agricola Trappolini er en spændende vingård med 25 ha i den nordlige del af Lazio – i Castiglione In Teverina – ikke så langt fra grænsen til Umbrien. Vingården blev startet i 1950 af bedsteforældrene til de nuværende ejere Paolo og Roberto Trappolini. Fra først at sælge vin i lokalområdet, har Trappolini specielt i de senere år fokuseret mere på kvalitet, lavere udbytte og bedre udnyttelse af druernes potentiale. Det har frembragt nogle meget interessante vine på specielt Sangiovese og Grechetto druerne, men også andre lokale druesorter, der har fundet vej til det internationale marked. Bl.a. er Trappolinis vine nu kendt i USA. Vi tilbyder nu et bredt udvalg af Trappolinis fremragende vine med deres topvin Paterno i spidsen (en IGT vin lavet på ældre vinstokke fra Paterno-vinmarkerne). Det er en meget delikat vin – ja faktisk helt sin egen, der på nogle måder kan minde om en stor Sangiovese fra Toscana, men som frembringer andre smagsnuancer, lethed og elegance prisen taget i betragtning – alt i alt en super vin, der får 2 glas i Gambero Rosso(GR). Den dejlige hvidvin Grechetto har også opnået fornemme anmeldelser og fik i årgang 2014 hele 3 glas i GR – hvilket er første gang for Trappolini! En vingård på vej frem…

Trappolini – Paterno IGT

Fakta om vinen: En meget elegant vin med fin sammen-sætning af moden frugt og struktur. 2012-udgaven er formentlig den bedste til dato☺. En vin med god bouquet og behagelige tanniner, der samtidig fremhæver både krydrede noter, mørke bær og et strejf vanilje – alt i fin balance uden præg af fad og med en lang eftersmag. Paterno produceres udelukkende på de bedste Sangiovese druer og lagrer ca. 18 md. på fad (ikke nye fade) og derefter 9 måneder på flaske. Passer godt til de fleste retter – fx kraftige retter med fjerkræ, laks, alle kødretter og modne oste. Eller som et glas før maden☺

Druer: 100% Sangiovese, (gamle kloner)
2 glas i Gambero Rosso, 2 glas i vinhulen.dk
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 14%.
Website: www.trappolini.com

Trappolini, Grechetto IGT 

Fakta om vinen: Trappolinis Grechetto er en hvidvin med karakter fra nordligste Lazio – Castiglione in Teverina, hvor man fornemmer den vulkanske jord i smagen. Vinen fermenteres i 6 md. på ståltanke og yderligere 3 md. På flaske. Grechetto er en drue, der viser sit fulde potentiale i Lazio og Umbrien. Vinen har friskhed, en tør og fin balance mellem mineralske noter, mandler og frugter mv. Afsluttes med en lang fyldig eftersmag.
Den passer fint til skaldyr, hvid fisk, mange salater eller kylling på grillen. Også fin til oste, antipasti retter eller et glas før maden. Serveres ved ca. 14C.

Druer: 100% Grechetto
3 glas i Gambero Rosso
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 13,5%
Website: www.trappolini.com

Trappolini, Idea IGT

Fakta om vinen: En dejlig rød passito dessertvin med god balance mellem sødme, frugtnoter og syre. Vinen er produceret på Aleatico druen og høstes sent.

Dessertvinen passer super til gode desserter, bløde oste, italienske faste oste – fx Pecorino, eller som et glas aperitif. Den kan også fornemt bruges som en slags meditationsvin på en vandretur i Italien – det har vi selv prøvet☺

Druer: 100% Aleatico
Et glas i Gambero Rosso, 5 klaser i Bibenda guiden (top), 2 glas i vinhulen.dk
Indhold: flaske 0,50 l
Alkohol: 11%.                                                                                                                                                                                     Website: www.trappolini.com