Marsaglia, Roero, Piemonte

Marsaglia er en typisk familievingård, som ligger i det smukke kuperede Roero område i Piemonte, lidt nord for Alba. Vingården er nu i 6. generation. Det er mor og datter, Marina og Monica, som i dag står for familiegårdens drift og salg, mens faderen Emilio og sønnen Enrico står for produktion og dyrkning af vinmarkerne. Hos Marsaglia lægger man et stort arbejde i marken, bl.a. ved udtynding i antallet af vinklaser, for derigennem at kontrollere udbyttet og skabe sunde modne druer, der kan sikre vinens kvalitet. Man dyrker 16 ha med vindruer og producerer 90.000 flasker årligt. Selve vingården ligger i byen Castellinaldo med flot udsigt over vinmarkederne i Roero – og ikke langt fra vores anden Roero producent: Stefanino Morra.

Marsaglia har et større udvalg af vine inkl. Grappa. Vinsortimentet strækker sig over to hvidevine på Arneis-druen, en rosevin på Nebbiolo og et antal røde vine baseret på druerne Dolcetto, Barbera og Nebbiolo, ud over nogle blandingsvine. Under vores besøg i november 2025 blev vi præsenteret for et flot udvalg af deres dejlige vine. Baseret på smagningen og tidligere salg i Danmark vil 7Vini i første omgang tage 3 vine hjem: En Arneis, en rosato og en top Roero Nebbiolo vin.  

Marsaglia, Arneis Serramiana, DOCG

Vinen har en flot lys strågul farve med et grønligt skær. Vinens næse er delikat, frisk og frugtagtig i retning af æble, banan og ananas. Dens smag er fyldig og blød med bitre toner i finishen og en vedvarende eftersmag  der minder om frugten i næsen. Vinen er lagret i seks måneder på rustfri ståltanke efterfulgte af to måneder på flaske inden frigivelsen. Vinen udvikler sig som udgangspunkt op til 3 år

Vinen passer fint til alle slags fisk, hvidt kød, grøntsager og delikate pasta- og risretter. Serveringstemperatur anbefales til 10°C.

Druer: 100% Arneis
1 glas i Gambero Rosso
Alkohol: 13,5%, Indhold: 0,75 l
Webside: https://www.cantinamarsaglia.com/en/vini

 

Marsaglia, Langhe Rosato Rustichel, DOC

Vinen har en dyb kirsebær rosa farve. Man bliver i næsen mødt af en rig buket med noter af jordbær, blåbær, kirsebær og hindbær. Vinen har en intens og vedvarende smag med en god balance imellem friskhed og fylde. Vinen har været Lagret i 4 måneder på rustfrit ståltanke

Vinen kan specielt anbefales til retter med salami, friskost, fisk, pizza og blandet grillet kød. Vinen anbefales serveret ved 10/12°C

Druer: Blend af druer
2 glas i Gambero Rosso
Alkohol: 13,5%. Indhold: 0,75 l
Webside: https://www.cantinamarsaglia.com/en/vini

 

Marsaglia, Barbera d’alba San Cristoforo, DOC

Barbera d’Alba San Cristoforo præsenterer sig med en intens rød farve med fine violette reflekser – en farve, der smukt bevares, selv efter flere års lagring. Vinen har en generøs og vedvarende bouquet med tydelige frugtige noter af brombær, kirsebær og jordbær. Med alderen udvikler aromaen sig i en mere krydret retning, hvilket tilfører kompleksitet og dybde. I munden er vinen harmonisk og elegant. Den velafbalancerede syre og solide struktur gør San Cristoforo både livlig og afrundet – en klassisk Barbera med nerve og finesse. Vinen er udelukkende lagret på ståltanke, hvilket virkelig fremhæver den rene smag af druen. Den kan nemt nydes nu, men kan sagtens også gemmes i kælderen i nogle år.

Barbera d’Alba San Cristoforo er en fremragende ledsager til rødt kød – særligt braiserede eller grillede retter – samt vildt og modne oste. Den matcher også flot retter med trøffel eller svampe. Vi anbefaler at servere vinen ved 18 °C for at få alle nuancer frem.

Druer: 100% Barbera
Alkohol: 14,5%. Indhold: 0,75 l
Webside: https://www.cantinamarsaglia.com/en/vini

 

 

Birbét – Mosto d’uva Parzialmente Fermentato 

En lys rubinrød, delikat mousserende rødvin lavet med delvist gæret druesaft. Den er naturligt sød, og byder på friske frugtnoter som ribs, hindbær og skovjordbær, samt florale nuancer af roser og ferskentræer. Vinen er let perlende og fremstår balanceret og indbydende.

Perfekt som aperitif, til velkomst eller som dessertvin – særligt velegnet til bær, frugttærter, chokolade eller friske jordbær. Serveres bedst ved 8–12 °C for at fremhæve dens friske karakter.

Druer: 100% Brachetto
Alkohol: 5,5%. Indhold: 0,75 l
Webside: https://www.cantinamarsaglia.com/en/vini