Med sommeren på sit højeste – måske med kølig hvidvin på terrassen – har vi fornøjelsen at indbyde jer til en ”sanserig” vin- og gourmetaften i sensommerens tegn.

Igen samarbejder vi med Restaurant Mantzius, hvor Theis og Claus har sammensat en dejlig 5-retters menu bestående af antipasti, jomfruhummer, to hovedretter med kød fra grillen, en chokoladedessert med sensommerbær og kaffe/the. Vi fortsætter traditionen med lange borde og denne gang kræser vi ekstra om deltaljen med tallerkenservering.

Til retterne serveres selvfølgelig en skræddersyet vinmenu fra 7Vini. Vi starter med en Spumante til velkomst og antipasti, dernæst et par udvalgte hvidvine, efterfulgt af karakterfyldte 3-4 rødvine til de to hovedretter og slutter med en lækker dessertvin. Forvent som altid en overraskelse eller to, når 7Vini ”inviterer til vindans”. Vi fortæller naturligvis lidt om vinene undervejs og måske et par små historier fra vores rejser i det italienske vinland.  

Arrangementet finder sted:
Torsdag d. 22. august kl. 18.30 – ca. 21.30
Restaurant Mantzius, Johan Mantzius Vej 7A, 3460 Birkerød

Prisen for hele herligheden er kun 675,- kr. pr. person.

Tilmelding foregår efter først til mølle princippet ved at skrive til 7Vini på info@7Vini.com og angiv navn, tlf-nr. og adresse samt ønske til køb af antal billetter. Herefter fremsendes faktura til betaling via bankoverførsel. Billetterne er først gyldige når betaling er modtaget.

Tag jeres gode venner eller familie med til en skøn sensommeraften i august.

De bedste sommerhilsner
Kjeld, Ole, Steen, Claus og Niels Kristian