Corte Alta, Valpolicella, Veneto

Corte Alta produceres af S. Accordini med samme høje kvalitet og udtryk som deres vine under Accordini-navnet. Dette er en topproducent i Valpolicella, hvor Tiziano, søn af grundlæggeren – og hans søn, Giacomo for alvor har sat vingården på kortet og høstet stor anerkendelse for deres vine. Familiens ejendom lå oprindeligt med 4 ha. beliggende i Negrar i hjertet af Valpolicella. For nogle år siden flyttede familien vinproduktionen til en moderne cantina i Cavalo i bjergene omkring Fumane, og de råder nu over samlet 27 ha. og mere end 200.000 flasker årligt. Her besøgte vi familien første gang i 2013. Vinmarkerne ligger i sydøstlig retning med masser af sol og leverer nogle værdifulde druer af høj kvalitet. Der bruges traditionel teknik til produktion af Ripasso vine, og deres Valpolicella Classico Superiore Ripasso er en vin på et meget højt niveau. Accordini er således blandt en lille skare af Valpolicella producenter, der ikke kun fokuserer på Amarone, men også ønsker at producere en spændende Classico Superiore på Ripasso-metoden. En vin der under ideelle forhold kan gemmes i op til 10 år.

Corte Alta, Lotis Rosato IGT  

Fra vores velkendte producent af top Ripasso og Amarone kommer denne lette og raffinerede rosevin. Med den meget sarte lyserøde farve minder den meget om en sydfransk rose. Vine passer til de mange lette sommerretter og et glas med venner og familie. Serveres godt afkølet.

Druer: 90% Corvina, 10% Molinara
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 12%
Webside: www.cortealta.it,

Corte Alta, Terrazza, Valpolicella Superiore, DOC

Her er tale om en vin, Valpolicella Superiore, der gjorde hele Valpolicella området kendt før Amarone m.fl. Her er ingen tørrede druer, men kun udvalgte Corvina Veronese druer kombineret med en 20% Rondinella og Molinara. Det er en frisk vin med god fylde og fin balance – og som er kendetegnet ved den flotte rødbrune farve. Vinen lagrer 6 md. på egetræsfade og 6 md. på flaske før frigivelse. Det er en vin, der skal drikkes ung, og som passer til stort udvalg af ikke for tunge retter, såsom pasta, kød og fjerkræ, lettere oste, tærter, eller en risotto – eller et glas inden maden. Vinen er dedikeret til Stefano, grundlæggeren af vingården, der yndede at drikke denne Valpolicella til frokost dagligt.

Druer: Corvina Veronese 80% – Rondinella 15% – Molinara 5%
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 13 %
Web site: www.cortealta.it

Corte Alta, Tornidora, Valpolicella Clas. Sup. Ripasso DOC 

Fakta om vinen: Den kraftige rødvin er produceret efter den klassiske Ripasso metode, hvor den unge Valpolicella vin opnår en andengæring på kvaset fra de store Amarone vine. Dette tilfører vinen en fylde, smag og karakter – der i Corte Altas tilfælde giver en meget harmonisk og dejlig vin, der passer til de fleste kraftige kødretter. Ligger 12md. på franske fade og 6 md. på flaske.

Druer: Corvina Veronese 60%, Corvinone 15%,  Rondinella 20% og Molinara 5%.
2 glas i Gambero Rosso
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 14,0 %
Webside: www.cortealta.it,

Corte Alta, Feritas, Rosso del Veneto IGT

Fakta om vinen: Feritas er en kraftig rødvin produceret efter appassimento metoden (tørret i 35 dage) på en kombination af lokale druer og franske druer. Vinen lageres 12 md. på franske fade og 6 md. på flaske. Apassimento vine er blevet meget populære i Danmark og denne vin lægger sig fornemt i førerfeltet i denne kategori. Feritas har en god balance mellem tanniner/struktur – og man fornemmer Cabernet i baggrunden. En dejlig harmonisk vin med noter af krydderi og mørk/tørret frugt mv. Den passer til de fleste kraftige kødretter, modne oste eller til et glas før maden. Kan med fordel dekanteres eller åbnes i god tid inden servering.
I Vinhulen blev Feritas kåret til årets kanonvin til spotpris i den årlige julevin smagning! Det er vi stolte over

Druer: Corvina Veronese 60%, Rondinella 10%, Cabernet Sauvignon 20% og Merlot 10%.
Indhold: flaske 0,75 l, Alkohol: 14,5 %
Web site: www.cortealta.it

Corte Alta, Recioto DOCG  

En super dessertvin med dejlig fylde og enorm koncentration, der passer fortrinligt til desserter med mørk chokolade eller kraftigt smagende bagt frugt. Vinen er ligeledes dejlig som et glas i en hyggestund. Kan efter åbning holde en del dage i køleskab.

Vinen kan købes som enkelt flasker ved henvendelse til 7Vini.

Druer: 75% Corvina Veronese, 20% Rondinella, 5% Molinara
2 glas i Gambero Rosso
Indhold: flaske 0,5 l, Alkohol: 13%
Webside: www.cortealta.it,