Beskrivelse
Winemaker Dinner med Cantina Marsaglia på Illum Rooftop, tirsdag d. 21. april 18:30-21:00
Det er endelig blevet tid til at afholde en winemaker dinner igen – og ligesom sidste år, holder vi en med Cantina Marsaglia, som er i Danmark i.fb.m. Barolo and Friends, som afholdes i Operaen i København d. 22/4-26. Denne vinsmagning holdes derfor dagen inden dette – nemlig tirsdag d. 21/4-26.
Årets arrangement holdes på toppen af Illum, da det har lykkedes os at lave et samarbejde med Sommer socials om at afholde arrangementet på Skagen Fiskerestaurant, som derfor danner rammerne for vores vinsmagning og står for en dejlig 3-retters middag til Marsaglias vine. Adresse: Illum Rooftop – Østergade 52, 4. sal.
Læs mere om Sommer Socials her: https://www.sommersocials.dk/

Menuen består af:
Velkomstbobler: Spumante Metodo Classico ‘Accordo’ samt lækre Piemonte-hasselnødder.
Forret: Bresaola med olivenolie, parmesan og mikro-rucola
Dertil: 2 vine
Hovedret: Skagens laks med årstidens grøntsager & beurre blanc sauce
Dertil: 2 vine
Dessert: 3 forskellige oste med diverse tilbehør
Dertil: 2 vine
Altså 3 retter og 7 vini – hov, vi mener selfølgelig 7 vine!
Pris: 799 kr./person
Monica Marsaglia vil præsentere vinene og fortælle historier om Piemonte og hendes families historie i området og med vingården. Det er bestemt ikke noget, du vil gå glip af!
Alle vinene vil kunne bestilles på aftenen til senere levering.
Der er et begrænset antal billetter, så slå til, før det er for sent!

Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.