Piemonte Vine & Delikatesser med base i Hillerød har over de sidste 16-17 år importeret og forhandlet vine og delikatesser fra Piemonte i Italien. Nu har ejeren, Jørgen, besluttet at gå på pension for at flytte til udlandet, og han er i gang med at afvikle forretningen. 7Vini fik kontakt til Jørgen i den proces, og vi har nu aftalt, at 7Vini overtager tre af hans nuværende vingårde, så de fremadrettet bliver en del af vores sortiment. Vi får dermed flere gode vine fra den dejlige Piemonte region, hvor nogle af italiensk bedste vinområder findes. Overtagelsen af vingårdene bliver ca. 1. december 2024.
7Vini overtager repræsentation af følgende vingårde:
- Alberto Voerzio
- Cantina Marsaglia
- Tenuta Tenaglia
Alberto Voerzio er først og fremmest en kendt og anerkendt producent af Barolo vine, og det er også de vine, som vi primært forventer at fokusere på fra gården.
Cantina Marsaglia tilbyder forskellige vine primært på druerne Arneis, Barbera og Nebbiolo fra Alba og Roero.
Tenuta Tenaglia er en vingård fra Monferrato der primært gør sig i Barbera vine.
Vi planlægger sammen med Piemonte Vine at sætte fokus på de nye vine i slutningen af november til smagning af julens vine inkl. udvalgte vine fra de tre nye gårde – smagningen vil finde sted i Piemonte Vines smagelokale i Hillerød. Vi følger op med en dato snarest mulig.
7Vini glæder sig til at kunne tilbyde jer vine fra de tre nye gårde, mere information følger de næste par måneder.