img_1341Vores lille vinfirma kunne i november måned fejre 3 års fødselsdag! Det har været en spændende rejse fra starten med et par paller vin fra 3 italienske vingårde – til nu mere end 40 forskellige vine fra 10 vingårde og mange spændende aktiviteter. Noget tyder på, at vi har fundet de rigtige vine til fornuftige priser.  Vi er meget glade for jeres vedvarende opbakning til vores ”vinprojekt” og kan love nye spændende vine og smagninger også i det kommende år. Nedenfor kan du læse lidt om vore arrangementer afholdt op til jul.

7Vini deltog i den årlige julevinsmagning på hotel d’Angleterre den 12. november

7Vini deltog for første gang i den store julevinsmagning på D’Angleterre i København i november. Der var til dagens 3 smagninger tilmeldt ca. 500 besøgende. Gæsterne, som besøgte 7Vini standen, fremhævede specielt vores vine fra Veneto (Ripasso, Feritas og Amarone) samt vores bud på en 7Vini julevin, Console Vibio, som deres favoritter. Vi fik som sædvanligt til sådanne arrangementer mange gode snakke om vores vine med gæsterne – og vi fik også smagt lidt af de vine, som kollegaerne kan tilbyde

Eksklusiv vinsmagning med vores top julevine (tema) – smag Brunello, Amarone m.fl. torsdag d. 24. november

I anledning af 7Vinis 3 års fødselsdag inviterede vi til temasmagning med fokus på de bedste julevine I vort sotriment..Vi var samtidig så heldige at have besøg af Daniele fra Capanna til at præsentere deres Brunello og andre vine fra Montalcino. Der var mulighed for at smage et bredt udvalg af vores topvine til jul og nytår – vinene var opdelt I tre temaer/borde: 1) Capanna Rosso og Brunello, 2) Corte Alta Amarone, Ripasso m.fl. samt 3) andre julevine og dessertvine. Vinene blev matchet med passende smagsprøver ved bordene.  Vi bød velkommen til i alt 40 personer til dette arrangement.

Barolo og Brunello smagning på Børsen fredag d. 25. November

7Vini deltog sammen med Capanna på den prestigefyldte Barolo og Brunello smagning – Kongerne af Italien – på Børsen d. 25.11. Det er toppen af italiensk vin, som bliver præsenteret på denne årlige vinsmagning afholdt som tre smagninger af hver 2½ times varighed . VI oplevede meget stor interesse for både Capannas Rosso og Brunello di Montalcino vine og fik også denne gang megen ros for kvalitet / prisforholdet for vinene.

Julemarked i Birkerød søndag d. 27. November

Vi deltog yderligere i det årlige julemarked i Birkerød søndag d. 27. november. Man estimerede, at der var ca. 6.000 besøgende på dagen, og vi måtte i løbet af eftermiddagen hjem på lageret for at hente yderligere vin til de mange interesserede besøgende på vores stand.